Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale borgerskab, og garanterer dermed alle EU-borgere nogle rettigheder på tværs af EU’s landegrænser, udover de rettigheder de har som borger i det enkelte EU-land.
Undtagelsen mht. unionsborgerskabet
-
Her kan du se hvad danskerne gennem tiden har ment om Danmarks undtagelse i forhold til EU-samarbejde om unionsborgerskab. Ved at bladre mellem forskellige analyseinstitutters meningsmålinger på forskellige tidspunkter opnås et godt overblik over udviklingen i befolkningens holdning.
-
Her står Danmarks fremmeste EU-eksperter fra erhvervs- og interesseorganisationer samt forskere fra hele landet klar til at svare på dine spørgsmål om de danske undtagelser og deres betydning. Du kan også se hvad andre har spurgt om og kommentere deres spørgsmål.
-
Det kan være svært at vide, hvad de danske undtagelser betyder i praksis og dermed om man selv går ind for deres afskaffelse eller ej. Her kan du ved at svare på en række konkrete spørgsmål få klarhed over betydningen af det retlige forbehold og din egen holdning hertil.
Beskrivelse
Hvis man er statsborger i et EU-land, er man også automatisk unionsborger i EU. Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-traktaten i 1992 og giver EU-borgere en række rettigheder i alle medlemsstater. Det drejer sig om retten til at opholde sig og rejse i hele EU samt retten til at stemme til Europa-Parlamentsvalg og kommunalvalg, uanset hvor i EU man bor. Endelig giver unionsborgerskabet ret til at få hjælp fra andre EU-landes diplomatiske repræsentationer, hvis man er i et land, hvor ens eget land ikke har en ambassade eller et konsulat.
Baggrunden for den danske undtagelse over for unionsborgerskabet var frygt for, at det danske statsborgerskab ville blive overtrumfet af unionsborgerskabet. Da EU fik en ny traktat i 1998, blev det tilføjet, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for det nationale borgerskab, men at det udelukkende virker som supplement. Dermed mistede den danske undtagelse sin betydning. Danmark har derfor ikke benyttet sig af undtagelsen siden den trådte i kraft i 1993, og den har i dag kun symbolsk betydning.
Argumenter for unionsborgerskabet
Unionsborgerskabet er et supplement – ikke en erstatning
Unionsborgerskabet giver flere rettigheder
Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab, der giver borgere flere rettigheder overfor EU-systemet og overfor de andre EU-lande. Det erstatter ikke det nationale statsborgerskab. Helt overordnet giver unionsborgerskabet ret til, at alle EU-borgere frit kan færdes og opholde sig i alle EU’s medlemsstater. Derudover garanterer unionsborgerskabet retten til at stemme til lokal-valg og Europa-parlamentsvalg, uanset hvor i EU man bor. Endelig har man som unionsborger i et land uden for EU ret til beskyttelse fra enhver EU-medlemsstats diplomatiske repræsentation, hvis ens eget land ikke har en sådan i det pågældende land.
Unionsborgerskabet styrker de menneskelige værdier i EU
Unionsborgerskabet viser, at EU ikke bare handler om flæskepriser og det indre marked, men om en lang række værdier som menneskerettigheder og sociale forhold. Værdier som danskerne sætter højt, og som vil blive styrket, hvis unionsborgerskabet styrkes.
Unionsborgerskabet giver klageret
Som unionsborger har man ret til at klage til EU’s ombudsmand eller henvende sig til EU’s øvrige institutioner og organer. Klagen eller henvendelsen kan ske på ens eget sprog, hvorefter man modtager svar på samme sprog som man har henvendt sig på.
Undtagelsen er i praksis allerede afskaffet
Undtagelsen mod unionsborgerskabet handlede om, at Danmark ville stå uden for, hvis det blev besluttet at underordne det nationale danske statsborgerskab unionsborgerskabet. Men da der i Amsterdam-traktaten står, at “unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette”, blev den danske undtagelse reelt ophævet da Amsterdam-traktaten i 1999 trådte i kraft.
Argumenter imod unionsborgerskabet
Flere rettigheder i EU betyder færre rettigheder i Danmark
Hvis man udbygger borgernes rettigheder på EU plan, vil det uundgåeligt betyde, at borgernes rettigheder på nationalt plan vil blive indskrænket.
Unionsborgerskab er en glidebane mod en EU-stat
Medborgerskab er noget man har i forhold til en stat – ikke i forhold til et internationalt samarbejde. Et unionsborgerskab er derfor første skridt på vejen til en egentlig EU-stat.
Unionsborgerskab er et forsøg på at skabe en fælles EU-identitet
Unionsborgerskabet er et forsøg på at skabe en fælles identitet i EU, for at underminere borgernes nationale identitetsfølelse.
Unionsforankrede rettigheder kan underminere nationalstaten
Hvis EU garanterer andre EU-landes borgere rettigheder i Danmark, undermineres den danske stats myndighed. Det er på længere sigt undergravende for national-staten.
Rettigheder forbundet med Unionsborgerskab sætter spørgsmålstegn ved statsborgerskab
De rettigheder der indføres sammen med unionsborgerskabet, i forbindelse med det såkaldte Charter om Grundlæggende Rettigheder, vil sætte spørgsmålstegn ved statsborgerrettigheder i medlemslandene.
Om Den Danske EuropabevægelseEuropabevægelsen er en tværpolitisk forening, der spænder fra SF til Venstre/Konservative. Foreningen har eksisteret i snart 60 år og der er Europabevægelser i 41 af de europæiske lande. I Danmark er foreningen lokalt forankret i ti regioner, og du kan læse mere om din lokale Europabevægelse her på hjemmesiden. |
KontaktDen Danske EuropabevægelseBremerholm 6,4 1069 København K Telefon: + 45 33 141 141 E-mail: eubev@eubev.dk |
|
Copyright © 2008 Den Danske Europabevægelse. Alle rettigheder reserveret.
|
|