Undtagelsen mht. forsvarssamarbejdet

EU bliver mere og mere aktiv i forhold til fredsbevarende opgaver. Det betyder, at Danmark bliver mere og mere afskåret fra at deltage i den slags opgaver, som ellers altid har været i danske interesser. Hver gang EU overtager en opgave fra eksempelvis NATO, må danske tropper tage hjem. Det er foreløbig sket i Makedonien i 2003 og i Bosnien i 2004.

Frygten for en ”EU-hær” har vist sig ubegrundet. EU’s forsvarsmæssige samarbejde foregår i tæt samspil med FN, og omfatter krisestyring, fredsskabelse og humanitære operationer. Derudover er det vigtigt at huske på, at det stadig er det enkelte medlemslands regering og parlament, der har den endelige beslutningsret med hensyn til at stille tropper til en operation.

Der var en overgang frygt for, at EU skulle udvikle sig til en rival til NATO, der ville føre til splittelse og dobbeltarbejde, men den frygt er blevet gjort til skamme. NATO og EU kan f.eks. trække på hinandens materiel og mandskab og stille gensidige sikkerhedsgarantier. Det gælder f.eks. NATO-styrken i Kosovo og EU-styrken i Bosnien. Der er altså tale om samarbejde, ikke konkurrence.

FN kommer med opfordringen og mandatet, og EU udfører opgaven. Det har været arbejdsgangen siden den vellykkede EU-operation i Congo i 2003, hvor EU med kort varsel og på opfordring fra FN stille en 2000-mand stor styrke til rådighed, og dermed forhindrede en truende humanitær katastrofe. Derfor har FN også udtrykt stor interesse for de europæiske kampgrupper og fremhævet dem som et vigtigt instrument for international krisestyring.

Selvom Norge ikke er medlem af EU har landet indset, at EU er en vigtig forsvarspolitisk arena som man ikke bør isolere sig fra. Norge deltager derfor aktivt i den nordiske EU-kampgruppe (“Nordic Battlegroup”), som fra januar 2008 udgør EU’s udrykningsstyrke i forhold til akutte kriser. Den 2700 man store styrke består af bidrag fra Sverige, Finland, Norge, Estland og Irland – men ikke fra Danmark.

Vi behøver ikke et EU-forsvar, fordi forsvaret af Danmark fortsat kan finde sted gennem NATO, mens fredsbevarende aktioner kan foregå i FN og OSCE regi. I bedste fald er EU’s forsvarssamarbejde blot en unødvendig duplikering af eksisterende samarbejder – i værste fald er det kimen til en EU-hær, der kan bruges til angreb.

Et nordisk sikkerhedspolitisk samarbejde vil være en langt bedre ide end et sikkerhedspolitisk samarbejde i EU-regi. Vi har langt mere tilfælles med de nordiske lande end med EU-landene generelt.

Opbygningen af et selvstændigt forsvarssamarbejde i EU truer med at undergrave NATO og båndene til USA. Det er en stor trussel mod Europas og Danmarks sikkerhed.

Det har hele tiden været Den Europæiske Unions udtalte ambition at spille en global politisk rolle, der svarer til Unionens økonomiske styrke. Hvis denne ambition skal føres ud i livet, vil det betyde, at EU udvikler sig til en supermagt, der vil have et føderalt grundlag.

Hvis forsvarsundtagelsen ophæves, kan det resultere i, at danske soldater sendes i krig af EU uden om det danske folketing. Danske soldater skal kun sendes i krig af det danske folketing.