Spørg eksperterne

Hvor hurtigt kan det gå?
Spørgsmål stillet d. 09-04-2008 af Helle Skovbo
Hvis vi nu antager, at Danmark ophæver sit euro-forbehold (når statsministeren kan snøvle sig til at udskrive en afstemning), hvad vil der så helt konkret ske? Hvad vil tidshorisonten være, hvordan får man faset kronen ud af omløb (og euroen ind), og hvilke forholdsregler kan myndighederne tage, for at der ikke forekommer store prisstigninger? Ja, det blev vidst til mere end et spørgsmål, men jeg håber i vil svare alligevel.

Kommentarer fra brugere/Svar fra eksperter

Svaret af ekspert Niels Jørgen Thøgersen d. 09-04-2008
Erfaringen fra de mange EU-lande, som allerede HAR indført EUROen er, at der fra den tagne beslutning vil gå en 2-3 år, inden den fælles valuta er fuldt indført. Der er en del praktiske ting, der skal på plads - og ikke blot prægningen af mønter, m.v. Men på selve "skiftedagen" - normalt en 1. januar - sker ombytningen fra den nationale valuta til den fælles på een gang. Dog sådan, at man i en periode kan ombytte den nationale valuta til € i bankerne. Hvad angår forhindring af prisstigninger ved overgangen lavede Belgien en meget effektiv ordning. De gennemførte en lov, der påbød erhvervslivet kun at bruge den officielle omvekslingskurs, når de skulle angive deres varer i €. Og samtidig frigjorde de flere hundrede embedsmænd til systematisk at kontrollere, at reglen blev fulgt. Denne ordning var en succes, og der var ingen påstande i Belgien om, at skiftet til € havde givet prisstigninger. Andre lande valgte andre metoder. Og i nogle af dem var det rimeligt at påstå, at en del priser var sat for meget op. Men det er den nationale regering altså selv fuldt og helt herre over.


Dit navn

Tekst

simple_captcha.jpg
(type the code from the image)

Tilbage