Undtagelsen mht. samarbejdet om retlige og indre anliggender

EU’s retlige samarbejde er et af de områder, der udvikler sig hurtigst i disse år. Det sker for at styrke den fælles indsats i forhold til migration og grænseoverskridende kriminalitet, men også for at sikre et velfungerende indre marked. Danmark mister dermed mere og mere indflydelse på EU’s lovgivning på området, men er samtidig meget afhængig af de fælles tiltag.

Hidtil har Danmark godt kunne deltage i det europæiske politisamarbejde Europol, og i samarbejdet mellem medlemsstaternes anklagemyndigheder Eurojust. De er begge instanser vigtige instrumenter i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, menneskesmugling, trafficking og terror. Hvis den retlige undtagelse ikke afskaffes inden Lissabon-traktaten træder i kraft i 2009, må Danmark forlade hele det politimæssige og strafferetlige samarbejde og dermed også Europol og Eurojust.

Europol kan videresende relevante oplysninger fra et EU-land til et andet EU-land, eller selv foretage analyser. Derimod har det ingen selvstændige operationelle beføjelser. Når der skal foretages en fælles aktion, f.eks. overfor en international børneporno-netværk, bliver den koordineret i Europol, men udført af de nationale politikorps i de enkelte lande. Derfor kan man ikke sammenligne Europol med det amerikanske FBI.

Ugebladet MandagMorgen har foretaget en optælling af de beslutninger, som Danmark ikke har kunnet deltage i som direkte følge af undtagelsen. I perioden 1. Maj 1999 – November 2007 er der således blevet truffet 155 beslutninger hvor Danmark ikke har kunnet deltage. Som eksempel på et civil-retligt EU-tiltag Danmark ikke er med i, kan nævnes den såkaldte ”Bruxelles II”-forordning, der også er kendt som ”skilsmisseforordningen”. Den sikrer, at skilsmisseafgørelser har gyldighed over medlemslandenes grænser, hvis far og mor kommer fra to forskellige lande.

Når folk flygter eller migrerer til EU, er det nødvendigt med en fælles indsats og en fordeling af de ressourcemæssige byrder. Dels for at undgå et ”kapløb mod bunden”, hvor de enkelte lande strammer deres udlængelov mere og mere, og dels for at bevare tilliden til den fri bevægelighed i EU. Danmark deltager ikke i EU’s samarbejde om flygtninge og indvandrere.

Selvom de tiltag, som der foreløbigt er taget i EU-regi på det retlige område er positive, ved man aldrig, hvornår der kommer et forslag, vi er imod. Derfor er det vigtigt at bevare retten til at sige fra.

Det er nødvendigt med internationalt samarbejde mellem selvstændige stater for at sikre bekæmpelse af international kriminalitet, korruption, menneske- og narkotikahandel. Men det bør foregå via rent mellemstatslige forhandlinger med flest mulig antal lande. Ikke i EU’s overstatslige regi.

Politisamarbejdet, Europol, er et vigtigt skridt i retning af en forbundsstat. Europol blev til som en konsekvens af ophævelsen af de indre grænser. Det kan derfor ses som et led i skabelsen af et forbundspoliti i stil med det amerikanske FBI. Der for er det vigtigt at Danmark holder sig udenfor.

En samordning af strafferetsregler i EU er en trussel mod retsprincipperne, da synet på, hvad man vil opnå med straf, samt normerne for strafferegler er meget forskellig fra land til land.

Hvis der kommer tiltag fra EU, som vi i Danmark synes om, har vi en aftale, som gør, at vi kan koble os på. En ophævelse af undtagelsen vil betyde at vi automatisk er koblet på og ikke kan sige fra.