Svaret af ekspert Peter Vesterdorf d. 25-04-2008
Det er for det første ikke sådan, at retssystemerne i de forskellige EU-lande er meget forskellige, når man ser på spørgsmålet om retssikkerhed. De skal desuden alle leve op til en række internationale regler, der bl.a. findes i Den europæiske Menneskerettighedskonvention og i EUs unionstraktat. For det andet er der overordnet set ikke meget forskel på, hvad der i EU-landene opleves som moralsk og som en fair straf. For det tredje er der en række regler, der omfatter samtlige EU-lande, som beskytter mod misbrug af personoplysninger. Sådanne regler findes f.eks. i Schengen-konventionen (om ophævelse af grænsekontrol), Europol-konventionen (om oprettelse af en europæisk politienhed) og i reglerne om Eurojust (om bekæmpelse af grov kriminalitet). Der er absolut ingen grund til at mene, at de ikke skaber en tilstrækkelig retssikkerhed for danskere såvel som for andre EU-borgere eller tredjelandsborgere med ophold i EU. Når andre EU-lande som bl.a. Sverige, Finland og UK kan stille sig tilfreds med personbeskyttelsesregler som dem, der er indeholdt i de pågældende pågældende regelsæt, er der ingen grund til at mene, at det skulle vi ikke kunne gøre her i Danmark. Lidt ironisk kan det tilføjes, at i visse henseender har Danmark bestemt ingen førsteplads hvad angår retssikkerhed. Tænk bare på den kritik, der med rette er udøvet over for de ekstraordinært langvarige varetægtsfængslinger, vi har haft for vane at bruge her i DK i modsætning til en række andre EU-lande. De danske regler på udlændingeområdet giver heller ikke nogen oplagt anledning til at mene, at vi skulle være et foregangsland, når det gælder human og fair behandling samt retssikkerhed. Såfremt vi efter Lissabon-traktatens forventede ikrafttræden ikke benytter os det ændrede danske retsforbehold tilknyttet Lissabon-traktaten til at deltage i hvert fald på nogle af de områder, som omfattes af det nugældende retsforbehold, vil Danmark gå glip af en række af de fordele med hensyn til mere effektivt poltimæssigt og kriminalretligt samarbejde samt harmoniserede regler for civilretligt samarbejde, som næsten alle andre EU-lande vil få betydelig fordel af.