Corona-epidemien har ramt hele kloden, og har dermed med sikkerhed skrevet sig ind i historiebøgerne. Det er netop den slags globale udfordringer, som EU er dannet til at tage sig af. Desværre har vi ikke for alvor set EU træde i kraft og gøre noget ekstraordinært til gavn for sine medlemslande.

Et svækket Europa?

Tværtimod har det dominerende narrativ været, at et svækket EU har set på, mens de stadig mere nationalistiske lande har hyttet deres eget skind. Corona hærger stadig i Europa såvel som i resten af verden, om end Europa, både sundhedsmæssigt og økonomisk, må siges at være kommet ud på toppen. På den front kan Europa faktisk kun se sig slået af Kina, der lynhurtigt implementerede diktatoriske mider for at få stoppet Corona, hvilket nok ikke lige ville være europæisk stil. Er ideen om, at vi nu for alvor ser EU og det samlede Europa som det virkelig er: Svækket og magtesløst, dog virkelig sand. Som i så mange andre tilfælde er sandheden mere nuanceret end som så.

Det kan i hvert fald med sikkerhed siges, at den politiske reaktion fra EU har været mangelfuld. Mens hvert land har hyttet deres eget skind og splittet Europa, troppede EU som institution ikke op med meget andet end en smule økonomisk hjælp, som man ikke engang rigtig kunne blive enige om. Siden da har Europa-kommissionen, med egne ord, forsøgt at koordinere en fælles europæisk reaktion. Denne er stadig mest af alt økonomisk, hvilket strider mod den ide, der ellers herskede i Europa om, at EU skule være en stadig snævrere union med mere fælles politik.

Mistro kan sprede sig som virus

På den måde har Corona haft katastrofale følger for EU over hele Europa. I Italien, hvor Corona ramte hårdt og tidligt, er tilliden til EU som institution helt i bund. Det skyldes selvsagt den sene og mangelfulde reaktion fra EU, som Italien, mere end noget andet land i Europa, havde brug for. Ideen kan dog sagtens ende med at sprede sig over hele Europa, hvis EU ikke ender med at gøre noget bedre og mere meningsfuldt med den magt, institutionen har. Ligesom vi i Danmark har vendt os mod statsministeren og regeringens pressemøder som en fast pæl i et stormfuldt hav, har langt de fleste andre lande i Europa gjort noget lignende. Alle er vi begyndt at kigge indad, og vi er blevet mere nationalistisk sindede.

Det er ikke ligefrem positive nyheder for et tværnationalt foretagende som EU, og skeptikere såvel som tilhængere er enige om, at det understreger EU’s svagheder. Man er imidlertid meget uenige om, hvad kuren bør være. Er man EU skeptiker, mener man naturligvis, at reaktionen på Corona eller manglen på samme, viser hvordan EU som koncept og ide er ligegyldig eller endda destruktiv, når det virkelig brænder. Omvendt vil en EU tilhænger pege på, at Corona kan og bør markere starten på et tættere samarbejde i Europa, så vi kan forhindre lignende hændelser i fremtiden. Hvad mener du? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Corona kommer til at have en kæmpe indflydelse på fremtidens Europa.