Hvilke 4 forbehold har Danmark over for EU-samarbejdet?

0
60
euforbehold

De fleste danskere har nok styr på det faktum, at vi i Danmark er en del af EU, den europæiske union. Selvom vi efterhånden ofte hører om, hvordan EU kan hjælpe med det ene og det andet, mens de bestemmer det tredje og det fjerde, er det dog kun en halv sandhed. Danskerne har nemlig altid været en smule skeptiske over for EU, lige siden vi, i 1972, blev medlemmer med et smalt flertal. Denne skepsis blev særligt tydelig 20 år senere, da alle EU’s medlemslande skulle stemme om den såkaldte Maastricht traktat. Det var under denne traktat, at EF blev til EU, og at fællesskabet i det hele taget blev udvidet og blev mere føderalt.

Det brød danskerne sig tilsyneladende ikke om, så efter et indledningsvist nej, blev man enige om det Nationale Kompromis. Dette var et særligt kompromis med en række EU forbehold. Året efter stemte Danskerne således ja til Maastricht-traktaten men med EU forbehold på fire områder. Igen har de fleste danskere nok hørt om de fire EU forbehold, men det er stadig færre, der kan forklare dem. Det er en skam, for mange af dem er centrale for både den danske selvforståelse og den måde vores samarbejde med EU udarter sig i dag.

1. Unionsborgerskabet

Det første område, kaldet unionsborgerskabet, er dog klart det mindstindflydelsesrige. Det betyder kort og godt, at der aldrig kan opstå et borgerskab hos EU, der vil rangere lige så højt som det danske. Det var en reel frygt, at man pludselig skulle blive EU-borgere fremfor danskere, da man skulle stemme om Maastricht traktaten. Få år senere blev noget lignende det danske forbehold dog skrevet i fælles europæisk lovgivning, hvorfor dette EU forbehold har mistet sin betydning.

2. Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

Det andet område har dog straks har langt større betydning for vores dagligdag, men har også et noget mindre mundret navn. Det er nemlig forbeholdet til den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Det er dette, der i praksis har betydet, at vi stadig betaler med kroner fremfor euro. Bemærk dog, at Danmark stadig indgår i de to andre faser af den såkaldte ØMU, hvorfor der alligevel er en række økonomiske krav at leve op til.

3. Forsvarssamarbejdet

Det tredje område er forsvarssamarbejdet, hvormed vi modsætter os en egentlig EU-hær. I en lidt bredere forståelse betyder dette EU forbehold dog også, at vi ikke per automatik deltager i mindre militære operationer eller i det europæiske forsvarsagentur.

4. Overstatsligt samarbejde og retlige og indre anliggender

Slutteligt er der forbeholdet til det område, der kaldet ”Overstatsligt samarbejde og retlige og indre anliggender” eller bare retsforbeholdet. Det er nok det EU forbehold, som de fleste danskere er opmærksomme på, da vi så sent som i 2015 stemte om det igen. Det findes dog endnu som et vidne om danskernes skepsis over for EU. Dette forbehold betyder, at vi ikke ønsker at samarbejde angående ting som indvandring, politisamarbejde og andet. I stedet har Danmark en tilvalgsordning, hvorfor vi for eksempel alligevel har hjulpet, når det kommer til flygtninge og enkelte politiaktioner. Faktum er og bliver dog, at de danske forbehold har stor indvirkning på det daglige samarbejde i EU.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her